Mere fokus på småkalve - DEMONSTRATION

Mere fokus på småkalve - DEMONSTRATION - SEGES Projektsitet

Formål
Der er behov for en intensiveret indsats for at sikre overlevelse og sundhed blandt småkalve. På trods af flere års arbejde med at reducere kalvedødeligheden, ligger denne fortsat væsentlig over erhvervets målsætning.

Dette projekt vil fokusere på en række forskellige aktiviteter, specielt omkring fodring og fodringsmanagement, der kan bidrage til en bedre sundhed og overlevelse blandt kalvene, der sikrer robuste kalve til både mælkeproducent og slagtekalveproducent. Der er behov for at gennemføre følgende demonstrationsaktiviteter:

  • Strategier for mælkefodring: Effekten måles på kalvens tilvækst og sundhed når der a) fodres med henholdsvis mælkepulver vs. sødmælk og b) høj og lav mælketildeling.
  • Fra mælkefodring til fast foder: Data- og erfaringsindsamling fra en række besætninger med forskellige fodringsstrategier i kalveperioden og i forbindelse med fravænning/overgangsfodring samt en gennemgang af nyere faglitteratur skal opkvalificere besætningsrådgivningen.
  • Fodringsstrategi og sygdomsforekomst: Differentieret strategi for håndtering af diarréproblemer afhængig af mælkefodringsstrategi beskrives i form af en Standard Operation Procedures (SOP). Screening for infektiøse årsager til diarré i en række besætninger med henblik på styrkelse af diagnostikken og viden omkring smittedynamik.

Projektets hovedformål er at omsætte og implementere ny og eksisterende viden i både det daglige arbejde med og rådgivningen omkring pasningen af kalve i besætningerne.

Projektets aktiviteter koordineres med projekt ”Mere fokus på småkalve – UDVIKLING”.


© 2021 - SEGES Projektsitet